Vælg en side

Fra hjerte til mindestjerne
– historien om mine smykker

Det er følelserne inden i mig, der får mine hænder til at arbejde, hvilket er grunden til, at Stay Strong kollektionen ikke er opstået på en dag. Jeg er bestemt ikke færdig med at designe og jeg glæder mig til at udtrykke endnu flere af mine følelser gennem mit design. Alle smykker er synligt indgraveret med STAY STRONG.

Hjertet

Hjertet er et symbol, de fleste af os kender. Det symboliserer kærlighed og livets centrum. Hjertet har, gennem min rejse med Stay Strong, været mit anker. Det har givet mig styrke og har været med til at give mig mod på at starte på noget nyt. Samtidig minder hjertet mig om de svære situationer, jeg har været igennem for at kunne gøre det, jeg gør i dag.

som vedhæng

Hjerte vedhænget var det første Stay Strong smykke min mor Karin designede. Hun startede med at designe et massivt sølvhjerte men følte ikke smykket var færdigt. Hjertet skulle være en gave til hendes meget syge veninde og hun ønskede at give hende nogle ord med på vejen, men havde svært ved at finde de helt rigtige. En nat vågnede hun, skrev nogle ord ned på et stykke papir og gik atter i seng. Da hun vågnede næste morgen stod ordene Stay Strong på papiret. Min mor fik følelsen af, at det var disse to ord, hun i lang tid havde ledt efter. Hun indgraverede ordene i sølvhjertet. Hendes veninde blev meget taknemlig for gaven og dens budskab.

Uendelighedstegnet

Uendelighedstegnet er et symbol på noget uden ende. Det symboliserer uendelighed og ubegrænset kærlighed og lykke. Tegnet føles så uberørt, evigt og uden bekymringer. Stay Strongs uendelighedstegn symboliserer, at du er elsket og ønsket og at du ønskes alt det bedste i livet.

Uendelighedstegnet som fingerring kan rumme din egen historie, hvor du er blevet udfordret på den ene eller anden måde.

som fingerring

Medens jeg arbejdede på babysmykket, havde jeg fået lavet en større udgave af uendelighedstegnet. Jeg havde altid forestillet mig, at jeg ville tage udgangspunkt i hjertet når jeg designede Stay Strong ringen. En dag sad jeg og bukkede det store endelighedstegn rundt om min finger, jeg kiggede ned, fik et sug i maven og vidste pludselig hvordan Stay strong ringen skulle se ud. Ringen, som mange havde efterspurgt, men som jeg ikke havde kunnet få til at falde på plads. Min fotograf fortæller mig senere, at skyggen af ringen, viser sig som et hjerte på den underliggende overflade. Så selv uendelighedstegnet har hjertet i sig –  hjertet som startede Stay Strong konceptet.

– Karin Lindberg (designer af Stay Strong uendelighedstegnet)